Lav smarte flashkataloger - gratis!

Du kan næsten ikke undgå at se dem på nettet. De online flash-kataloger hvor man kan bladre som i et rigtigt katalog. Det er smart, trendy men kan også koste en del. Der findes dog gratis alternativer til katalog-publisering.

Online kataloger, publikationer og magasiner vinder frem som aldrig før. Alle skal være med på moden og have deres kataloger lavet elektroniske, så os forbrugere kan sidde og bladre i dem online.

Det er såmænd da også smart, og fungerer vel egentligt meget godt.

Men som regel koster den slags smarte ting jo penge, og når vi snakker online publicering af kataloger i flash, er det ikke uhørt med et par tusinde for at få lavet et katalog.

Gratis online flash kataloger med Issuu

Heldigvis findes der gratis alternativer, og her er Issuu en af de bedre af slagsen. Issuu tilbyder gratis at lave din pdf'er mv. om til flotte online kataloger.

De smarte flashkataloger laves gratis ud fra en simpel upload af dine filer, og giver dine brugere et flot online katalog som de kan bladre i. Flashkataloget kan deles på Facebook, MySpace, Blogger mv, eller lægges ud på din hjemmeside.

Flashkatalogerne på Issuu kan p.t. dannes ud fra PDF, PowerPoint og Word-dokumenter.

Issuu findes i både en gratis udgave og i en Pro udgave, hvor man slipper for reklamer og får flere muligheder og indstillinger at arbejde med.
http://www.issuu.com/

Gratis online magasiner (freemags) bliver mere udbredt

Det spås at noget af det næste store på nettet vil være gratis magasiner (freemags) i stedet for de magasiner vi køber i den lokale bladhandel i dag. Katalogerne er flotte og kan indeholde billeder, video og gøre det muligt at interagere med brugerne.

En af de mere spændende tiltag på det danske marked er online magasinet Remee and friends, som vel er et af de første seriøse online magasiner i Danmark. Magasinet er spændende løsning og gør livligt brug af både video og lækker grafik.
Remee and friends